Tefal Actifry frituregryde
Tefal Actifry frituregryde bruger meget lidt olie.

Guide til køb af frituregryde

24. jan 2014
- af Redaktionen - Priser.dk

Er du på udkig efter en ny frituregryde? Vi guider dig til det helt rigtige valg.

En frituregryde er langt fra så almindelig i de danske hjem som for eksempel mikrobølgeovne. Ikke desto mindre ville mange have glæde af en frituregryde i hverdagen, da den kan bruges til meget forskellig slags mad.

Nogle frituregryder kan endda lave sundere mad, end man skulle tro på baggrund af det usunde ry, friturestegning har fået gennem årene. Samtidig kan man lave meget andet mad end bare pomfritter, da især nogle nyere modeller giver mulighed for meget forskellig madlavning.

Priser.dk hjælper dig med denne guide til at finde en frituregryde, der passer til dit hjem.

Frituregrydens fødevarekapacitet

Hvilken frituregryde, der passer til dit hjem, afhænger i høj grad af behovet for kapacitet. Er I 4-5 personer skal du sørge for at købe en frituregryde, der er stor nok til, at du ikke behøver at stege over flere omgange.

Pommes frites. Foto: Allover

Omvendt skal du ikke købe en alt for stor frituregryde, hvis I kun er en eller to personer i husstanden, da prisen ofte også følger med kapaciteten. Samtidig er det hurtigere at stege med en frituregryde med lille kapacitet, da det ikke tager så lang tid at varme olien op.

Olieforbrug

Hvor sund eller usund mad man kan lave med frituregryden, afhænger af hvor meget olie, den forbruger. Nogen frituregryder bruger så lidt som en skefuld olie af gangen, hvilket altså giver mad med en forholdsvis lav fedtprocent.

Hvis du vil kunne bruge din frituregryde uden dårlig samvittighed, er det altså en god idé at holde øje med olieforbruget.

Frituregrydens design

Hvor vigtig frituregrydens udseende er for dit valg, afhænger både af dine præferencer, og hvordan den skal opbevares. Regner du med at skulle bruge din frituregryde ofte, kan det være en fordel, at have den stående fremme på køkkenbordet.

I så fald er design nok en vigtig del af dine overvejelser, da frituregryden kommer til at stå fremme hele tiden. Samtidig kan den både være større og tungere, da der ikke skal flyttes så meget rundt på den.

Nuggets med pommes frites. Foto: Allover
Nuggets med pommes frites. Foto: Allover.

Omvendt kan du holde mere øje med vægten og størrelsen, hvis du regner med at opbevare din frituregryde i et skab eller lignende, da designet her er mindre vigtigt, mens du skal flytte rundt på den, hver gang du skal bruge den.

Rengøring og genbrug af olie

En ren frituregryde er en god frituregryde, så det er en god idé at sikre sig, at frituregryden er nem at rengøre, før du gør dit køb.

Det er især en fordel, hvis frituregryden har dele, der kan vaskes i opvaskemaskinen, da det gør rengøring hurtig og simpel.

Derudover kan det anbefales at købe en frituregryde, der gør det muligt at genbruge olien, især hvis det er en frituregryde, der bruger forholdsvis meget olie.

Ekstra funktioner

Der er nogle ekstra funktioner, det er værd at kigge efter, når du skal købe en ny frituregryde.

Det meste friturestegte mad skal steges ved temperaturer omkring 200 grader. Hvis du planlægger at lave meget forskellig mad, kan det anbefales at kigge efter en frituregryde, der giver mulighed for at justere temperaturen, da nogle retter kræver forskellige temperaturer.

En timer kan hjælpe dig med at sikre, at maden ikke bliver stegt for længe. Med en timer slipper du også for, at skulle huske på at slukke frituregryden efter brug. På den måde bruger du ikke unødvendig strøm på at holde en ubrugt frituregryde kørende.

Frituregryder med automatisk omrøring sikrer, at maden ikke brænder på, og samtidig bruger frituregryder med denne funktion langt mindre olie, hvilket altså giver sundere mad.

Valg af forhandler

Her på Priser.dk kan du søge efter frituregryder ud fra filtre som fødevarekapacitet eller pris.

Frituregryde filtre på Priser.dk
Frituregryde filtre på Priser.dk.

Når du har fundet frem til din foretrukne frituregryde, viser vi dig den forhandler med den bedste pris og hurtigste levering, hvorefter du kan klikke dig videre til din foretrukne forhandler.

Du er altså sikker på, at du får en frituregryde til den bedst mulige pris!

Find de bedste priser på frituregryder her

 

-->