Espresso 320
Dette kunne være dit køkkenbord mandag morgen.

Fem kaffemaskiner til espressoelskeren

14. aug 2014
- af Sami Carøe Moussa

Som alle ved, så duer helten ikke uden koffein om morgenen, og hvis du skal have en ny espressomaskine til hjemmet, så er du kommet til det rigtige sted.

Der er blevet drukket kaffe, siden nogle skøre yemenitter i det 15. århundrede fik den idé at knuse kaffebønner og hælde kogende vand over dem.

Herhjemme er vi mellemtiden blevet så svært glade for den varme drik, at vi faktisk kun er overgået af Island, Norge og Finland i hele verden, når det kommer til kaffedrikkeri. Det bliver til små 9 kg kaffe om året per dansker, hvilket jo heller ikke er noget at kimse af.

Læs også: Fem køkkenmaskiner der kan gøre dit liv lettere

I dag er det især populært at drikke forskellige kaffevarianter som espresso eller cappuccino, som ikke kan klares af en almindelig filterkaffemaskine.

Har du også lyst til at prøve en ny morgendrik, uden at du behøver at bevæge dig væk fra den opkvikkende koffein, så har vi her samlet fem forskellige kaffemaskiner, der kan give dig en ny kaffeoplevelse.

Bosch TASSIMO TAS1202 – Ultrapopulære kaffemaskiner

Bosch har i den grad formået at udnytte interessen for nye kaffevarianter med deres TASSIMO-serie. Den er i løbet af få år blevet ekstremt populær, hvilket der er en række forklaringer på.

Først og fremmest er TASSIMO kaffemaskiner billige, hvilket har gjort det muligt for mange mennesker at få maskinlavet espresso og andre eksotiske kaffevarianter, der er svære at lave selv. Man putter nemlig bare en kapsel med ens foretrukne smag i maskinen, hvorefter den klarer resten.

Derudover har Bosch forstået, at kaffemaskiner står fremme på køkkenbordet hele tiden, og derfor både skal være kompakte og flotte at se på. Det er lykkedes med TASSIMO-serien, der laver fantastisk kaffe med et enkelt tryk.

De'Longhi Nescafé Dolce Gusto Circolo – Direkte fra espressoens hjemland

De’Longhi kommer fra espressoens hjemland, nemlig Italien, og deres Nescafé Dolce Gusto Circolo bringer en smule italiensk eksklusivitet ind i dit køkken.

Ligesom hos TASSIMO lægges der nemlig vægt på designet, hvor et simpelt og anderledes udseende tilføjer futuristisk æstetik til hjemmet.

Her er der dog et større fokus på kaffens kvalitet, hvor et 15 bar tryk under fremstillingen sikrer kaffe af højeste kvalitet, mens et kapselsystem holder betjeningen nem, da kaffen laves med et enkelt tryk på en knap.

Philips Saeco Xsmall HD8743 – For den mere dedikerede kaffeentusiast

Hvis kaffe ikke bare er kaffe for dig, så er det måske Saeco Xsmall fra Philips, som du skal have fingrene i. Her er der nemlig kræset om kaffefremstillingen, så du får den optimale smagsoplevelse.

Denne kaffemaskine kværner selv bønnerne, så du er helt sikker på at få 100 % frisk kaffe, mens keramiske kværne sikrer, at kaffen ikke får en brændt smag, som metalkværne ofte giver. Kværnene er også justerbare, så de kan indstilles perfekt, ligegyldig om du skal have en fyldig espresso eller en let café crème.

Samtidig holdes betjeningen nem, da kaffemaskinen husker din foretrukne mængde kaffe, så du får kaffe med et enkelt tryk.

Rengøringen er også problemfri, da den klares helt automatisk. Saeco Xsmall renser nemlig selv med vand, hver gang den tændes eller slukkes. Her får du altså kaffe, der er fantastisk og nem på samme tid.

Siemens EQ.5 TE501205RW – Med eller uden mælk

Bedste pris: 2.899 kr

Siemens kan også være med, når det gælder om at lave velsmagende kaffe. Deres kaffemaskine har en vandpumpe med 15 bar tryk og justerbare keramiske kværne, så du kan lave kaffe, der passer dig, direkte fra bønnerne.

Derudover sikrer sensoFlow systemet hurtig opvarmning, mens auto-off knappen sørger for, at du ikke bruger unødvendig strøm på at holde maskinen kørende.

Er du en fan af mælkeskum og caffe latte, så er det også noget, Siemens kan klare. De har nemlig udstyret deres kaffemaskine med en separat mælkedyse, der laver skumning direkte i koppen med et sikkert resultat hver gang.

En anden ting, der er sikkert, er 15.000 kopper kaffe. Det er nemlig så mange kopper, som Siemens’ garanti lover, at deres kaffemaskine kan levere med en fuldstændig ensartet smagsoplevelse.

Læs mere om Siemens EQ.5 TE501205RW – Med eller uden mælk
Siemens EQ.5 TE501205RW – Med eller uden mælk

De'Longhi PrimaDonna Exclusive – Hvis kun det bedste er godt nok

Her er endnu en kaffemaskine fra De’Longhi, og denne gang er der fuld fart på kaffebrygningen. Der er næsten så mange smarte funktioner, at det er svært at nævne dem alle.

Blandt funktionerne er elektronisk temperaturkontrol, vandfilter, store vand- og bønnebeholdere, integreret keramisk lydløs kaffekværn, justerbar kaffe- og vandmængde, programmering af vandhårdhed, omfattende automatiske rengørings- og afkalkningsprogrammer og meget mere.

Samtidig egner den sig godt til hele familien, da der på farveskærmen kan indstilles flere forskellige profiler, så kaffemaskinen kender den foretrukne kaffevariant til hvert medlem af familien.  Selv de små kan være med, da Primadonna Exclusive har en dedikeret kande til varm kakao.